Fotos 2017


Et lille udpluk af arrangementer i 2017. Større udstilling i Roberthus fra begyndelsen af maj.

En hat fuld af programmer
”Køb et program til en ti’er og støt teaterforeningen”. I Egtved Forsamlingshus solgte Anne Mette programmer til ”Arsenik og gamle kniplinger” alt imens Teaterforeningen Blæksprutten varmede op til den omfattende forestilling. Den amerikanske politikasket røbede noget med New York i gamle dage, og handlingen i det populære kriminallystspil foregår da også i Brooklyn i 1939. Helle fra Dons købte et program. Et banner langs en indfaldsvej til Egtved havde givet familien fra Dons inspiration til at møde op i Egtved Forsamlingshus. Inden det blev alvor på scenen stod menuen på det traditionelle stegt flæsk og persillesovs med æblekage som dessert.

Et hav af forbrydere 
Fra Arsenik og gamle kniplinger: Nu ankom endnu en bror, Jonathan, familiens bortkomne sorte får, forbryder og psykopat. Med sig havde han vennen dr. Einstein, som ved en ansigtsoperation havde fået Jonathan til at ligne ”Frankensteins Monster”. De var netop ankommet fra Chicago med et lig i bagagerummet, som de gerne ville have bortskaffet – og så var de netop kommet det rette sted, såfremt der ellers var mere plads i kælderen. Jonathan havde allerede nakket 12 personer, så hvorfor ikke også Mortimer? Nu tog forviklingerne virkelig fart og fiktionen i Mortimers teateranmeldelser og virkeligheden i det tossede Brooklynhus blev vanskelig at adskille. Jonathan blev sluttelig anholdt, men Teddys historie om de 13 lig i kælderen troede politiet nu ikke på. Teddy og tanterne skulle i stedet indlægges på sindssygeanstalten ”Lykkens Gave”, og forstanderen var ankommet, men hvad nu hvis man kunne slippe af med forstanderen ved at byde ham på et glas hyldebærvin?

Nye rejser – nye billeder
Mette Kramer fortæller gerne om sine mange rejser, som giver inspiration til de fleste billeder. ”På Gran Canaria så jeg et mandeltræ, det blev der først en akvarel ud af, derefter dette maleri”. Man kunne næsten dufte foråret. ”I Riga mødte jeg nogle koner på stranden, som tilsyneladende udvekslede bysladder”. ”Det kunne også være badehotellet”, mente en af ferniseringsgæsterne. Vi var indrammet af tegninger, akvareller og malerier med glade og livsbekræftende motiver. Fest- og Kulturugens plakater havde helt sin egen skråvæg.

Bronzealderen i Egtved
På Egtved Museum bød Hans Jørgen Ladefoged velkommen på Museumsforeningens vegne. Der skulle åbnes en udstilling om bronzealderen, hvor en ny dragt til Egtvedpigen havde fået en central placering. Museumsinspektør Louise Felding fra VejleMuseerne indledte med at takke for det flotte fremmøde, og hun kunne bekræfte, at Egtvedpigen igen var blevet aktuel efter de nye oplysninger om hendes herkomst. Hun havde medbragt de oprindelige optegnelser, som var opført ved gravstedet i 1921. Vi hørte lidt om soldyrkelse, som var religion i bronzealderen. Der er også kommet nye metoder til at tidsbestemme oldtidsfund. Egekisten regnes at være fra år 1370 før Kristus. Grundstoffet strontium lagres i knoglerne, og ved at bestemme mængden har man fastslået, at Egtvedpigen har været vidt omkring på det europæiske kontinent.

Usle boligforhold
Carl Eriks forældre gik konkurs med en bladkiosk i en tid med smalhans og stor arbejdsløshed. Hver nål på kortet er en slumlejlighed i Århus, hvor Carl Eriks forældre har boet. De tyske barakker fra Første Verdenskrig var det værste sted. Rummene var på 4x5 m med fælles køkken og vaskerum. Der var naturligvis fælles retirader, hvor natmændene bar spandene bort. Det var en skændsel at bo der. Proletarsygdomme florerede: ”Nævn mig en børnesygdom, så har jeg haft den”. Senere ved vi at Carl Erik blev – måske ikke stor, men i alt fald stærk - og skabte sig et fantastisk liv.

Livsglæde og musikalitet
Korleder Maria Norby viste sig at være indbegrebet af musikalitet, slagfærdighed og livsglæde. Sikkert startede hun øvelserne op, og da livsglæde smitter, kom den første sang hurtigt på plads. ”Krist stod op af døde”, kendte vi alle, men der blev lavet lidt om på den, så den passede til gospelkoncert. ”Smil på den og hep på jer selv”, Maria havde styr på sine tropper, med glæde og slagfærdighed kommer man meget længere. Så var den næste sang i hus, og så havde de fortjent en frugtpause. Til koncerten var alle i topform, måske får koret snart nye medlemmer.

Kulturmøde og danskhed
På Roberthus havde Grænseforeningen besøg af tre kulturmødeambassadører fra Ålborg. De var kommet ikke bare for at holde foredrag, men også for at få en dialog med publikum. Formålet var at skabe fællesskab i forskelligheden, og fordomme var ikke noget de tog afstand fra, de var vilde med dem. Alena, Ahmed og Dilli fortalte om deres baggrund og om at være ”bindestregsdanskere”. ”Hvem af os drikker flest bajere”. Publikum skulle samles omkring den person, hvor de mente det var tilfældet. Det viste sig at være Ahmed, som endog var muslim. Efter en del spørgsmål og nedbrudte fordomme fortsatte aftenen med fortælling ved Lissi Holm, der var vokset op i grænselandet mellem danske og tyske konflikter.

Lancier aften
I Ammitsbøl Forsamlingshus havde Ødsted Square Danserne kridtet danseskoene til den klassiske lancier under kyndig ledelse af Birgit Hansen. Hun har undervist i dans gennem mange år, og kunne fortælle, at lancier igen er blevet moderne, f.eks. i mange gymnasier, og at det også er rart at kunne, hvis man bliver indbudt til wienerbal på Ollerup Gymnastikhøjskole. I forsamlingshuset kunne der høres levende musik og Birgit Hansens bestemte kommandoer: ”Til siden – halvkæde – højre venstre – hjem igen – damerne ind foran – kompliment”.

Kæmpesucces med den danske sangskat
Der var totalt proppet med koncertgængere på Engelsholm til CD-udgivelse med Zenobia. Så meget at publikum blev opdelt i tre, et hold til koncert og to hold i venteposition til et par ekstra koncerter senere på aftenen. Det overkom man også, når det foregik i statelige omgivelser med et glas Champagne i hånden. CD’en kom til at hedde ”Blot en ild”, og der udkom også en tilhørende nodebog med melodier og korarrangementer. Louise Støjberg bød velkommen og betragtede det som en ganske særlig aften, for ud over CD og sangbog havde Zenobia 10 års jubilæum. Vi fik en demonstration ved at høre ”I Danmark er jeg født” med en ny melodi og et medvirkende kor. Martin Rauff-Nielsen har skrevet de fleste tekster til Zenobia, og han gennemgik sine måder at skrive tekster på. Det kunne der komme nye ord ud af, hvem kender f.eks. ordet ”nostalguld”.

Med horn og blå blink
Foran Egtved Hallen var der samlet en stor flok børn fra børnehaver og skolens yngste klasser. Emnet var førstehjælp, men inden det kom så vidt var der to uimodståelige ting, som måtte undersøges: En brandbil og en politibil. Børnene invaderede bilerne og fik fortalt, hvad de enkelte dele skulle bruges til: ”Her er en stor saks til at klippe i biler med”. Politibetjenten viste ægte håndjern og pistol.

Sjov fredag
I Egtved Hallen afholdt gymnastikforeningen en aktivitetsdag, som begyndte med spisning for børn og deres ledsagende voksne. Derefter var hallen børnenes domæne med alskens aktiviteter: Badminton, boldspil, bordtennis, hoppeborg, klatrevæg, spring og redskaber. Besøg udefra var også en del af planen, nemlig børn i gule dragter fra Vejen Danseforening.

Dyr på flugt
På De Kunstnæres udstilling i Ågård Havde Ingrid Majgaard malet et billede af en kvinde omgivet af dyr, som ikke vil med på den destruktive måde vi behandler verden på. De går alle i samme retning, husdyr, kæledyr, rovdyr såvel som byttedyr. Opsigtsvækkende var også en tegning med visne valmuer, hvor hun havde indlagt et ansigt af hendes datter, som var meget syg på det tidspunkt. Ingrid Majgaard har været med i De Kunstnære gennem mange år, og er også bosiddende i området, nemlig i Varmkær. Selv om man er bosiddende i den gamle Egtved Kommune, er det nok de færreste der ved hvor det ligger.

Vandretur ad Vandelbanen
Randbøl Sogns Museumsforening havde indbudt til vandretur fra Bindeballe Station til Randbøl Station. Naturvejleder Peer Høgsberg skulle forestå de omkring 5 km vandretur, hvor de skulle følge den gamle jernbane så godt det var muligt. Vi indledte med en sang fra før jernbanens tid, nemlig Blichers ”Kær est du, fødeland”. Alt imens Svend Aage Hansen var hos købmanden for at købe bjesk fortalte Peer Høgsberg om jernbaner i Danmark og i særdeleshed om Vandelbanen, der blev indviet i 1897 og forlænget til Grindsted i 1914. Den kørte hovedsageligt med landbrugsvarer, dyr og foderstoffer, og man forventede, at når der blev oprettet en station, voksede der også en storby op deromkring. I Bindeballe blev det til omkring 11 huse. Efter den lange vandring ventede der holdet en udstilling om Vandelbanen i Randbøl Station, nu Spejderhuset.

Åbent hus med aktiviteter
På Vingsted Historiske Værksted var der et væld af aktiviteter at vælge imellem, og vejret var med de udendørs gøremål. Der blev drejet i pottemagerværkstedet, der blev snittet i træ, flettet kurve, bagt pandekager, skudt med bue og pil og arbejdet med glødende jern på smedeværkstedet. I tekstilværkstedet var Anne Marie i færd med at brikvæve et bånd. Det var ikke et ”snakkemønster”, her er det nødvendigt at koncentrere sig, hun havde vist mistet en tråd.

Egypten og Syrien
Ved Etnisk Dag på Egetoft havde vi besøg fra de i vores sammenhæng to nye lande. Asma fra Syrien havde lavet kylling med ris, mandler og rosiner. Dertil kunne der serveres auberginer fyldt med oksekød. Hun bor i Kolding, og var med for første gang. Der var ekstra mange madhold i år, og samtidig rigtig mange deltagere, som syntes det var spændende at få sin søndagsmiddag på en anderledes og eksotisk måde.